Alvvays havde aldrig til hensigt at bruge fem år på at færdiggøre deres tredje album, det knuselskelige Blue Rev. Faktisk begyndte bandet at arbejde på de sange kort efter at have udgivet Antisocialites i 2017, den fantastiske anden plade, der bekræftede Toronto-kvintettens status som det absolut ypperste indierock har at byde på i disse år.

Udover globale nedlukninger gav både almindelige og helt uforudsigelige omstændigheder problemer under de nye indspilninger. Alvvays turnerede mere end forventet, der naturligt blev en stopklods for nye sange, da de ikke er et band der skriver sange på landevejen. En tyv brød derefter ind i sangerinde Molly Rankins lejlighed og snuppede en optager fyldt med demoer, en dag før en oversvømmet kælder næsten ødelagde alt bandets udstyr. På grund af lukkede grænser kunne de derudover ikke øve med deres nye trommeslager Sheridan Riley og bassist Abbey Blackwell i flere måneder.

I det mindste var de fem års ventetid umagen værd: Blue Rev bekræfter ikke blot, hvad der altid har været fantastisk ved Alvvays, men gentænker det. De har aldrig været bedre. Der er 14 sange på Blue Rev, hvilket gør det til det længste Alvvays-album, men også det harmonisk mest rige og lyrisk provokerende. Sangene fra Blue Rev eksisterer i det gyldne sweet spot, hvor de har en charmerende umiddelbarhed, der vinder dig over øjeblikkeligt, men samtidig en detaljerigdom, som bliver ved med at give ved gentagne lytninger.