Flea | Honora
Efter en næsten fem årtier lang karriere (der stadig er i fuld gang) som en af sin generations definerende rockbassister udgiver Flea sit første fuldlængde-soloalbum, Honora, den 27. marts 2026 på Nonesuch Records. Tid og rum har endelig givet ham mulighed for at vende tilbage til sine første musikalske kærligheder: jazz'en og trompeten. Albummet byder på vokal fra Flea selv samt vokalbidrag fra vennerne Thom Yorke og Nick Cave. Flea har tidligere samarbejdet med Thom Yorke i det anmelderroste, men kortlivede Atoms for Peace-projekt for mere end et årti siden.
Til Honora, som har fået navn efter et elsket familiemedlem, har Flea komponeret og arrangeret musikken og spiller både trompet og bas hele vejen igennem. Han flankeres af et elitehold af moderne jazzvisionærer: albumproducer og saxofonist Josh Johnson, guitarist Jeff Parker, bassist Anna Butterss og trommeslager Deantoni Parks. Mauro Refosco (David Byrne, Atoms for Peace) og Nate Walcott (Bright Eyes) medvirker også – blandt flere andre.
Albummet består af seks originale numre – herunder ét skrevet af Flea, Josh Johnson og Thom Yorke – samt fortolkninger af kompositioner fra George Clinton og Eddie Hazel, Jimmy Webb, Frank Ocean og Shea Taylor samt Ann Ronell.
![Cover for Flea · Honora (LP) [Limited Indie Exclusive Red Vinyl edition] (2026)](https://imusic.b-cdn.net/images/item/original/588/0075597893588.jpg?flea-2026-honora-lp&class=scaled&v=1768393870)
Flea (født Michael Peter Balzary) er en af de mest genkendelige bassister i rockmusikkens historie. Med sit eksplosive spil, sin kompromisløse energi og sin evne til at forene funk, punk, rock og psykedeliske elementer har han været en drivende kraft bag et af verdens mest succesfulde bands og samtidig opbygget en karriere, der rækker langt ud over én genre.
Hans navn er uløseligt forbundet med Red Hot Chili Peppers, som han var med til at danne i Los Angeles i begyndelsen af 1980’erne. Bandets tidlige udgivelser bar præg af rå punkenergi og funk-inspirerede basgange, men det var med gennembrudsalbummet Blood Sugar Sex Magik (1991), at Flea og resten af bandet for alvor satte deres aftryk globalt. Albummet - med numre som “Give It Away” og “Under the Bridge” - viste en ny modenhed i deres sangskrivning og dynamik, hvor Fleas bas både kunne være både aggressiv, melodisk og følelsesladet.
I årene efter fortsatte Red Hot Chili Peppers med at udvikle deres udtryk på albumhovedværker som Californication (1999), By the Way (2002) og dobbeltalbummet Stadium Arcadium (2006). Her blev Fleas rolle som mere end blot rytmisk fundament tydelig: hans baslinjer fungerede ofte som melodiske modstemmer, der gav sangene dybde og karakter. Kombinationen af teknisk virtuositet og intuitiv musikalitet gjorde ham til et kæmpe forbillede for bassister verden over.
Parallelt med arbejdet i Red Hot Chili Peppers har Flea altid søgt nye musikalske rum. Han har været involveret i en lang række sideprojekter og samarbejder, herunder Atoms For Peace sammen med Thom Yorke, hvor fokus var på mere elektronisk og rytmisk orienteret musik. Han har også været en del af supergruppen Rocket Juice & The Moon med Damon Albarn og Tony Allen, et projekt der trak tråde til både afrobeat, funk og psykedelisk rock. Dertil kommer kortere, men markante perioder med bands som Jane’s Addiction og Antemasque.
Fleas musikalske nysgerrighed rækker desuden ud over elbassen. Han har gennem årene dyrket jazz og trompet – instrumentet han oprindeligt startede med – og denne side af hans musikalitet er gradvist kommet mere i fokus. Det kulminerer nu med hans soloprojekt, hvor han bevæger sig væk fra rockens faste rammer og ind i et mere åbent, improvisatorisk og jazzorienteret univers.
Se musikvideoen til singleforløberen "A Plea" fra albummet Honora her: