Ween | Quebec & White Pepper Reissues + Brown Box 10CD

"White Pepper": Højdepunktet af power-pop-perfektion

"White Pepper", der oprindeligt blev udgivet i 2000, står som det ultimative bevis på Weens evne til at mestre den "traditionelle" sangform uden at miste et gran af deres karakteristiske excentricitet. Albummet, der ofte nævnes som deres mest tilgængelige værk, fungerer som en kalejdoskopisk hyldest til 1960'ernes og 70'ernes store pop-rock – selve titlen er en kløgtig hilsen til The Beatles' "White Album" og "Sgt. Pepper". Pladen blev indspillet på et tidspunkt, hvor Gene og Dean Ween opererede på toppen af deres tekniske kunnen, og den bevæger sig sømløst fra den glitrende psych-pop på "Flutes of Chi" til den bløde yacht-rock-jazz på "Pandy Fackler" og den Motörhead-inspirerede vrede på "Stroker Ace".

"White Pepper" markerer det øjeblik, hvor Ween beviste, at de kunne stå mål med historiens største sangskrivere ved at udskifte de tidlige års lo-fi-tåge med en frodig high-fidelity-lyd. Det er fortsat en fanfavorit og ofte indgangen for nye lyttere, da det fanger bandet i en sjælden tilstand af poleret, melodisk eufori.

"Quebec": En æterisk tilbagevenden til "The Brown"

Hvor forgængeren fandt skønheden i lyset, kastede Ween sig med 2003-udgivelsen "Quebec" tilbage i de skyggefulde, "brune" dybder, der definerede deres tidlige kultstatus. Albummet var bandets første uafhængige udgivelse efter ti år hos Elektra og føles som en spirituel hjemkomst – en vidtspændende odyssé på 15 numre, der balancerer finurlig humor med en dyb, eksistentiel melankoli. "Quebec" bliver af de trofaste fans ofte betegnet som bandets mest følelsesmæssigt rå udspil, præget af personlig uro og et ønske om at vende tilbage til røddernes eksperimenterende frihed. Fra den nådesløse, forvrængede sludge på "It’s Gonna Be a Long Night" til den hjemsøgende, hymniske skønhed på "The Argus" fanger pladen et band, der udforsker de yderste grænser af deres kreative kemi.

"Quebec" fungerer som den perfekte modpol til "White Pepper"; hvor førstnævnte var en solbeskinnet magisterkonferens i pop, er sidstnævnte en mørk, vidtstrakt sjælens nat. Det er med tiden blevet en af de mest respekterede udgivelser i deres diskografi og hyldes som et mesterværk inden for moderne psykedelia, der nægter at lade sig kategorisere.