Panopticon | Det Hjemsøkte Hjertet
Austin Lunns rejse har ført Panopticon fra det urbane Louisville til de fjerne nordlige egne af Minnesota. Det er her, omgivet af et landskab, der både inspirerer og er truet, at “Det hjemsøkte hjertet” har taget form.
Albummet følger en ældre eneboer i den sidste uge af hans liv og væver barndomsminder sammen med en klagesang over et økosystem forandret af moderne indgreb. Tæt, atmosfærisk og tydeligt filmisk bevæger “Det hjemsøkte hjertet” sig væk fra tidligere udgivelsers isnende aggression og ind i et rigere og mere mættet udtryk - en farvepalette af lilla og brændende orange, der falmer i skumringen.
På "Det Hjemsøkte Hjertet" er den folkemusikalske instrumentation, som tidligere var forbundet med Panopticon, er i høj grad trådt i baggrunden til fordel for toner, der leder tankerne mod Neil Young & Crazy Horse. Metalfundamentet er stadig til stede, men albummets styrke ligger i kompositionen frem for tempoet, med lagdelte arrangementer, lange dynamiske forløb og en tydelig narrativ strøm.
Et gennemgående orkestralt element præger værket, hvor Charlie Andersons strygerarrangementer tilfører både tyngde og bevægelse. Hvert nummer har en gæstevokalist - herunder Aaron Charles, Jan Evan Åsli og Jan “Winterherz” Van Berlekom - som bidrager med forskellige nuancer uden at bryde helheden.
I sin kerne er “Det hjemsøkte hjertet” en elegi: over natur, der er forandret til ukendelighed, over barndomsminder, der glider over i myte, og over et liv levet i stille samklang med en verden, der langsomt forsvinder. Atmosfærisk black metal, post-black metal eller et sted midt imellem - Panopticon defineres ikke af genre, men af det landskab, der former dets stemme.