Brimheim | Fables

Brimheim er tilbage med sit tredje album, Fables, hvor den dansk-færøske musiker udforsker identitet, forandring og menneskets søgen efter mening gennem 12 sange. Med inspiration fra 1970'ernes singer-songwritere og et drømmende, organisk lydunivers bevæger albummet sig ind i et univers af symbolik, eventyrlige fortællinger og ubesvarede spørgsmål.

Eventyr uden entydige svar

Som børn lærte fabler os, at selv de mest besynderlige fortællinger rummer en morale, og at vores handlinger har konsekvenser, vi kan lære af. Men efterhånden som vi bliver ældre, begynder den enkle opfattelse af verden at virke mere og mere absurd.

Det er netop i dette spændingsfelt, at Brimheims tredje album, Fables, udfolder sig. Snarere end Æsops klassiske fabler leder albummet tankerne hen på Franz Kafkas gådefulde univers. Sangene pirrer vores trang til at forstå, hvad det hele betyder, og hvordan det ender, men lader nænsomt svarene glide uden for rækkevidde.

Bag kunstnernavnet Brimheim står den Malmö-baserede dansk-færøske musiker Helena Heinsen Rebensdorff, der har en baggrund inden for billedkunst. Hendes fortællinger er befolket af karakterer, men uden løftede pegefingre eller entydige konklusioner. I stedet inviterer hun lytteren ind i sin egen labyrint, hvor spejle, døråbninger, klokker og endda en hval bliver symboler på et liv i konstant forandring.

"Det er ligesom, når man drømmer, at man falder, men aldrig rammer jorden," fortæller hun. "I drømme når man aldrig frem til noget bestemt. Man bliver kastet ind i en scene, en historie, en verden, hvor noget er ved at ske, og et valg skal træffes. Men så vågner man, og man får aldrig en afslutning."

Fra Færøernes storme til 1970'ernes sangskrivning

Efter et år med intensiv turnéaktivitet i kølvandet på sit andet album, RATKING (2024), følte Brimheim sig udbrændt og havde brug for ny inspiration. Sammen med sin sangskriverpartner Søren Buhl Lassen lejede hun derfor et lille hus på den færøske ø Nólsoy.

Omgivet af februars mørke og voldsomme storme, der kunne ruske hende ud af søvnen, begyndte sangene at tage form. Musikken fik en næsten tidløs og eventyrlig karakter, som om den svævede frit uden for tid og sted.

Samtidig gennemgik Brimheim store personlige forandringer. Efter en fejldiagnose og næsten 15 år med en invaliderende medicinsk behandling var hun i gang med at trappe ud af antipsykotisk og stemningsstabiliserende medicin og finde tilbage til sig selv. Også denne oplevelse satte tydelige spor i musikken.

Brimheim havde samtidig mistet interessen for den elektriske guitar, og efter en længere periode med musikalske eksperimenter fandt hun og Buhl Lassen inspiration i 1970'ernes mere progressive singer-songwriter-tradition.

Album som Father John Mistys God's Favorite Customer og Loren Kramars Glovemaker blev vigtige inspirationskilder, ligesom de dykkede ned i musikken fra Dory Previn, Judee Sill, Scott Walker og Nick Drake.

"Gennem de album og min udforskning af de kunstnere blev jeg interesseret i tidløshed, både som begreb og som noget at stræbe efter æstetisk og lydmæssigt," forklarer Brimheim. "Det er ikke den eneste musikalske retning på albummet, men det blev i høj grad et kompas, da jeg først fandt frem til det, der fascinerede mig."

Mørke fortællinger, symbolik og menneskelige dilemmaer

Førstesinglen "My Collection" åbner døren til Brimheims særegne univers med en god portion sort humor. Her møder vi en mystisk samler, der tillægger kasserede genstande stor værdi. Hun tilbyder noget dyrebart, men kun hvis modtageren anerkender dets værdi. Ellers kan konsekvenserne blive fatale.

På "Sweet, Sweet Dark" bliver fortællingen endnu mere faustisk. Her tager mørket form som en forførende, næsten moderlig skikkelse, der tilbyder tryghed og lindring, men til gengæld kræver fuldstændig overgivelse.

Brimheim fortæller, at hendes sangskrivning altid har føltes mest levende, når hun har kunnet trække på underbevidstheden og den magiske verden af symboler og arketyper, som mennesker synes at have et fælles forhold til.

Det kommer også til udtryk på "Girl at the Door", hvor en skikkelse fra hendes yngre jeg dukker op og begynder at rive hendes opbyggede tilværelse fra hinanden. Men ødelægger hun noget falsk eller noget værdifuldt? Som så ofte på Fables overlades svaret til lytteren.

På "Somebody Else", der trækker på klassiske, cirkulære popstrukturer, ser hovedpersonen ind i et knust spejl og forestiller sig et nyt ansigt sammensat af skårene. Måske er pointen, hvis der overhovedet skal være en, at det at gøre sig selv større ikke nødvendigvis er det samme som at blive hel.

Et musikalsk univers mellem folk, pop og orkestrale arrangementer

Albummets fortællinger understøttes af et varieret musikalsk udtryk, hvor akustiske instrumenter, klaver og orkestrale arrangementer spiller centrale roller.

På "Deep Sea Creature" høres dynamiske strygerarrangementer inspireret af Nick Drakes Five Leaves Left, mens "Arsenic" udforsker grænsen mellem modsatrettede intentioner, hvor et bid bliver til et kys.

Albummet afsluttes med "Sainte-Chapelle (Paris, Baby)", hvor blæserarrangementer understøtter en tilsyneladende lys og opløftende stemning. Alt det smukke synes at være inden for rækkevidde, men endnu en gang lader Brimheim det glide væk, før det kan fastholdes.

På "iPad Glare" bevæger hun sig ud af eventyrenes symbolske verden og ind i en genkendelig moderne virkelighed. Sangen kredser om, hvordan det, der giver os kortvarig trøst, med tiden kan ende med at holde os fanget.

Med livlige mellotron- og harmonikalignende passager inspireret af den unge schweiziske musiker Anatole Muster er nummeret noget af det tætteste, Brimheim hidtil er kommet på en traditionel folkedans. Men under den umiddelbart muntre overflade gemmer sig en længsel efter noget større, mens hovedpersonen sidder fast mellem skærmens bedøvende virkning og fornemmelsen af et liv udenfor.

Fables - Et album om frygt, forandring og selvaccept

Hvor de klassiske fabler ofte lover, at skæbnen vil vise os vejen, lader Fables sine karakterer vente. På at blive reddet, på et tegn eller blot på at høre nogen sige: "Du er god nok, som du er."

Men Brimheim efterlader dem ikke uden handlekraft. Selv når de er fastlåste i frygt, usikkerhed og selvhad, rummer fortællingerne muligheden for at handle og forandre sig.

"Man kan ikke være modig uden at være bange, og jeg har været så bange," fortæller hun. "Men det hjælper mig at give de følelser en form uden for mig selv. Så kan jeg træde et skridt tilbage, grine af absurditeten og møde dem med lidt venlighed."

Med Fables skaber Brimheim således et album, der ikke forsøger at give enkle svar på livets store spørgsmål, men i stedet finder skønhed og mening i usikkerheden, forandringen og alt det, vi endnu ikke forstår.