Planetens Spejle

Astronomen Adam Morgenstern dvæler ved liget af sin elskede kvinde, Danserinden. På vej ud af kapellet begynder hun at danse igen. Er hun overhovedet død? Eller er det ham, der er død? Han stirrer ned på sit eget lig i graven. Tilbage i laboratoriet møder han Videnskabskvinden, som er forelsket i ham. En kollega forsker i universets sorte huller, der opsluger alt stof og sætter tiden ud af funktion. Det samme gør filmen. “Det er ikke blot Jytte Rex’ mest originale og helstøbte film, men også internationalt set et fuldstændig unikt værk, som vitterligt ikke ligner nogen anden film i verden.” - Christian Braad Thomsen i SANDDRØMMEREN, en bog om Jytte Rex’ film og maleri. ”Smuk og poetisk.” - Berlingske Tidende “LIGE SÅ SMUK, LIGE SÅ PARADOKSAL OG KOMPLEKS OG BESYNDERLIG EN TANKEBANE KAN VÆRE, LIGESÅDAN ER DENNE FILM.” – PIA JUUL I KUNSTTIDSSKRIFTET “ØJEBLIKKET”