Kajsa Valas tredje album er blevet til på to turbulente år, hvor den dansk-islandske sanger og sangskriver på flere måder har fået voksenlivet at føle. En global pandemi. En mor, der blev alvorligt syg. Og midt i det hele: fødslen af sin lille datter.

På sit nye album fortæller Kajsa Vala historien om at blive voksen på godt og ondt, men mest på ondt, for det at blive voksen er en slags rite de passage, hvor vi mister vores uskyld undervejs. Vi lider store tab, nogle af dem uoprettelige. Vi længes efter ungdommens fandenivoldskhed og vores egen bekymringsfrihed. Vi slår os på hinanden. Vi fortryder ting, vi har gjort og sagt. Vi mister mennesker, vi elsker. Vi forstår, at vi skal dø, og at vi er magtesløse over for det faktum.

Det er et kompromisløst ærligt album, 38-årige Kajsa Vala har skrevet. Hun kommer ikke med svar på livets svære spørgsmål, hun pakker ikke eksistensen ind i en smuk, lyserød sløjfe. Hun fortæller det, som hun oplever det, men det er ikke et album uden håb eller lethed. Det er et album med sange, der insisterer på livet, selvom det nogen gange gør så forbandet ondt at være i live. Det er sange om livets vilkår blottet for vrede og bitterhed, men med en smuk accept af, hvad det vil sige at være menneske.